En mandlig fodgænger er blevet ramt af en bus i Vanløse.

Det fortæller Stefan Ladeby, der er vagtchef ved Københavns Politi.

Ulykken skete ved Jyllingevej og Støvringvej.

»Klokken 10 fik en anmeldelse om, at en bus havde ramt en fodgænger. Vi kender endnu ikke noget til omstændighederne omkring ulykken, men vi har en bilinspektør til stede derude,« siger vagtchefen.

Manden blev kørt på hospitalet.

»Han var ved bevidsthed, da han blev kørt afsted,« siger vagtchefen, der ikke har yderligere om mandens tilstand.