En patrulje fra Østjyllands Politi kørte onsdag 21.00 til en anmeldelse om en brand i en lejlighed på Ingerslevs Boulevard i Aarhus C.

Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var tale om en brand, men lidt røg fra et komfur. Patruljen skulle derfor til at køre videre, da en bil standsede lige ved adressen.

Da bilen holdt i vejen for brandvæsen og ambulance, tog betjentene kontakt til de to mænd, der sad i bilen, og bad dem holde et andet sted.

Det fik passageren til at råbe til betjentene, at de ikke skulle blande sig i, hvorefter føreren af bilen gassede op og kørte fra stedet.

Det skriver politiet i døgnrapporten.

Patruljen satte efter, og på Frederiksberg Torv fik de kontakt til de to mænd.

Den 32-årige passager nægtede at komme ud eller rulle vinduet ned, og en af betjentene åbnede derfor selv bildøren.

Det gjorde imidlertid den 32-årige mand endnu mere opfarende, og han gik helt hen til betjenten og råbte ham ind i ansigtet.

Det resulterede i, at den 32-årige mand blev han anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.