En 35-årig mand mistede onsdag formiddag livet, da han kørte frontalt ind i en parkeret lastbil i et industrikvarter i Aarhus Nord.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Umiddelbart efter ulykken sagde vagtchefen ved Østjyllands Politi, Morten Hansen, til B.T.

»Vi arbejder stadig derude, så det er ikke så meget, vi ved på nuværende tidspunkt.«

Han tilføjede, at der var tale om en mand i en personbil, der var kørt ind i en lastbil.

Det vides endnu ikke, hvorfor manden kørte frontalt ind i lastbilen, der stod parkeret på Jens Olsensvej i Aarhus Nord.

En bilinspektør er tilkaldt og skal være med til at klarlægge forløbet.

De pårørende er underrettet.