En 26-årig mand er søndag eftermiddag blevet stukket med kniv i København.

Det oplyser Københavns Politi.

Den forurettede er alvorligt tilskadekommen, men uden for livsfare oplyser vagtchef hos Københavns Politi Jonathan Wald til B.T.

Jonathan Wald kan hverken be- eller afkræfte, om knivstikkeriet har været banderelateret – ligesom vagtchefen endnu ikke kan oplyse, hvor manden er blevet stukket eller, hvad der er gået forud for forbrydelsen.

En mindre område blev i kølvandet på knivstikkeriet spærret af på Frederikssundsvej. Foto: Presse-fotos.dk
En mindre område blev i kølvandet på knivstikkeriet spærret af på Frederikssundsvej. Foto: Presse-fotos.dk Franziska Weiss Lauritzen

Knivstikkeriet fandt sted på Frederikssundsvej ud for nummer 24 – tæt ved Nørrebro Station – ved højlys dag.

Den 26-årige bliver behandlet på Rigshospitalets traumecenter, og det var tidligt søndag eftermiddag derfor ikke muligt for politiet at afhøre manden.

Politiet efterforsker nu sagen og taler med vidner til episoden for at spore sig ind på en mulig gerningsmand og et motiv.

Flere timer efter knivstikkeriet fandt sted, er der endnu ingen anholdte i sagen.

Lyt til B.T.s kriminalpodcast 'På fersk gerning' her, eller hvor du plejer at lytte podcast: