Mand jagtet med hammer og kniv
En mand blev fredag aften jagtet gennem Herning, mens en af forfølgerne bar kniv og en anden hammer.

En mand blev fredag aften jagtet gennem Herning, mens en af forfølgerne bar kniv og en anden hammer.

Fredag aften udviklede sig dramatisk i Herning.
Her blev en mand jagtet gennem Bethaniagade.
Efter ham løb to kvinder og en mand – bevæbnet med henholdsvis kniv og hammer.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.
»Blandt de tre personer, der løb efter manden, havde den ene af kvinderne en kniv, mens manden havde en hammer,« fortæller vagtchef Gorm Lauridsen til mediet.
Politiet arbejder nu på at finde frem til de involverede personer.
Også til B.T. bekræfter politikredsen, at hændelsen er sket.
»Det drejede sig om spontan tumult mellem et ekskærestepar på stedet,« forklarer vagtchef, Simon Stage.
Ingen er dog heldigvis kommet til skade, tilføjer han.
B.T. følger sagen.