En 44-årig mand er blevet dømt for seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelse af spejderpiger fra Rødovre.

Det skriver Københavns Vestegns Politi.

Manden onsdag i retten i Glostrup idømt et år og seks måneders fængsel for seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelse af tre piger.

Den 44-årige blev derudover også dømt for besiddelse af børnepornografisk materiale, hvilket han erkendte.

Retten bestemte også, at manden skal frakendes retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter, at beskæftige sig med børn under 18 år.

Pigerne har alle været en del af den samme spejdergruppe fra Rødovre, hvor de seksuelle overgreb altså skulle være blevet begået i forbindelse med med spejderture rundt omkring i Danmark.

Den 44-årige mand var i en længere periode tiltalt for at have udsat flere piger i alderen 10- 11 år for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og for at have krænket deres blufærdighed.

Sagen startede ved, at en af pigerne kontaktede politiet og anmeldte, at hun for år tilbage havde været udsat for seksuelle overgreb af sin tidligere spejderleder. I den efterfølgende efterforskning kunne politiet afdække, at der var flere spejderpiger som havde været udsat for forskellige seksuelle overgreb.

»Der er flere skærpende omstændigheder i denne sag. Manden havde en betroet rolle og det var hans ansvar at passe på pigerne, som dengang kun var 10-11 år. Han misbrugte pigernes tillid, og det skal pigerne og deres familier leve med resten af livet. Det krævede stort mod fra pigerne, at fortælle hvad der var sket, og netop det mod havde stor betydning for, at manden blev døm,« siger sagens anklager Maiken Ahrenkiel, ved Københavns Vestegns Politi.

Den 44-årige mand har anket dommen til landretten. Han er fortsat varetægtsfængslet frem til ankesagen.