Fredag morgen klokken 8.31 modtog Københavns Politi en anmeldelse om knivstikkeri på Amager.

På Peder Lykkes Vej fik de kontakt med en mand, der var blevet stukket i maven med en kniv og måtte på hospitalet til operation.

Nu melder Københavns Politi, at manden fortsat er på hospitalet, men er i bedring.

»Hans tilstand er stabil,« oplyser vagtchef Martin Kajberg til B.T.

Desværre ved man endnu ikke, hvem gerningsmanden bag knivstikkeriet er, eller hvad hans motiv har været.

»Vi arbejder fortsat på sagen, og vi er stadig i gang med eftersøgningen,« melder vagtchefen.