Lyt til artiklen

Der er sket en alvorlig arbejdsulykke på en arbejdsplads i Skjern.

Her er en mand blevet påkørt af en gaffeltruck.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi til B.T.

»Klokken 14.08 får vi en melding via 112, da en virksomhed ringer og siger, at de har en ansat, der er blevet ramt af en gaffeltruck, og det er alvorligt. Han er i livsfare,« siger vagtchef Ole Vanghøj.

I forbindelsen med den alvorlige ulykke har man tilkaldt Arbejdstilsynet, som nu skal undersøge sagen nærmere.

Mandens pårørende er blevet underrettet om ulykken.

B.T. følger sagen.