En yngre mand kom natten til søndag alvorligt til skade, da han kørte ind i en lygtepæl på sin crosser i Fredericia.

Manden er fløjet til behandling på Odense Universitetshospital og vurderes at være i kritisk tilstand.

Det oplyser Mathias Møller, der er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, til Ritzau.

De pårørende er underrettet om ulykken.

Ulykken er sket på en cykelsti lidt syd for Fælledvej i Fredericia, lyder det.

Vagtchefen kan søndag formiddag ikke oplyse yderligere om ulykken.

Færdselsulykken blev anmeldt til politiet klokken 02.22 natten til søndag.

RITZAU