Mand hugget i overarmen med machete
En uoverensstemmelse førte til, at en mand stak en anden mand i armen med en machete natten til lørdag.
En uoverensstemmelse førte til, at en mand stak en anden mand i armen med en machete natten til lørdag.
Natten til lørdag er en mand i 30erne blevet stukket med machete af en anden mand i 20erne i Silkeborg.
Det skriver TV Midtvest.
Hændelsen foregik omkring klokken 2 på Lupinvej.
Det bekræfter vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Gorm Lauridsen over for mediet.
»Vi får en melding om, at en mand er blevet hugget i overarmen, og da vi kommer derhen, kan vi konstatere, at det er rigtigt nok,« siger han til TV Midtvest.
Han fortæller videre, at de to mænd har drukket sammen på en bar i byen, inden stikkeriet fandt sted.
Efter en uoverensstemmelse mellem de to, hentede manden i 30erne macheten i sin lejlighed.
Herefter stak han af, og politiet fandt ham sovende i sin bil.
Manden er anholdt og i politiets varetægt.