Københavns Vestegns Politi er i øjeblikket til stede i Vallensbæk.
Det sker, efter en arbejdsulykke er fundet sted i Vallensbæk søndag eftermiddag ved Jydekrogen.
En mand er efterfølgende blevet hastet med udrykning til hospitalet efter at have fået sit ben i klemme mellem en aflæsningsrampe og en gaffeltruck, oplyser vagtchef Lars Guldborg.
Han oplyser, at politiet er til stede for at finde ud af, om der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven i forbindelse med ulykken.
Ulykken er sket på en adresse i Vallensbæk, hvor virksomheden frugt.dk holder til.
Det vides ikke, hvilken tilstand den tilskadekomne er i.
Del:
