En mand nægter søndag formiddag at forlade et bibliotek i Hirtshals, oplyser politiet til Ekstra Bladet.

Sagen blev anmeldt klokken 10.15, da en borger så, at manden smadrede en dør ind til biblioteket.

Da politiet nåede frem, låste han sig inde i et lokale, oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.

Ved 13-tiden er det endnu ikke lykkedes for ordensmagten at få manden ud.

/ritzau/