Fredag klokken 13.32 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om en mand, der gik rundt i Tønder medbringende en riffel.

Det skriver politiet på X.

Ud fra et medsendt foto, vurderede politiet det til at være et luftgevær.

Politiet tog ud for at finde manden, og traf ham klokken 17.44 på Frilandsvej i Tønder, hvor han blev fundet i besiddelse af et ulovligt luftgevær.

Den 52-årige mand blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han modtog en formaning om sin utryghedsskabende adfærd.