Mandag ved midnatstid opstod der dramatiske scener i akutmodtagelsens venteværelse i Rønne.

Her gik en 35-årig mand amok.

Han smadrede både en rude og en tv-skærm.

Bornholms Politi blev tilkaldt og anholdt manden.

Han kan nu se frem til et erstatningskrav og får en bøde for hærværk.

B.T. har været i kontakt med den vagthavende ved Bornholms Politi for at høre, hvorfor den 35-årige pludselig gik amok i akutmodtagelsens venteværelse.

Politiet kender imidlertid ikke årsagen.

Den 35-årige, som kommer fra Rønne, måtte overnatte i detentionen, men er nu løsladt.