En mand er onsdag morgen fundet livløs i et vandhul i Viborg.

Mandens nærmere tilstand kendes ikke i øjeblikket, men han er blevet fløjet til sygehuset i Skejby  for behandling.

Det fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi til B.T.

»Vi ved ikke med sikkerhed, hvem han er endnu, og vi ved heller ikke, hvad der helt præcist er sket, men vi betragter det som en ulykke af en art. Ikke en forbrydelse,« forklarer vagtchef Lars Even.

Politiet fik anmeldelsen om sagen omkring klokken 08:15.

Manden blev fundet i et vandhul ved Hasselgangen i Viborg.

Han var ikke ved bevidsthed, da han blev fundet.

B.T. følger sagen.