En 51-årig mand er tirsdag fundet dræbt på sin bopæl i Herning.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, der leder efter en 38-årig mand, som er mistænkt i sagen.

Midt- og Vestjyllands Politi fik kort før kl. 9.00 tirsdag en henvendelse fra en borger om, at vedkommende ikke kunne komme i kontakt med en bekendt.

Da politiet ankom til bopælen, fandt patruljen den 51-årige død.

Efterlyser mistænkt med navn og billede

Politiet formoder, at der er tale om et drab og efterlyser nu en 38-årig mand ved navn Sam Alimalayeri.

Han beskrives som 157 cm høj, almindelig af bygning og med kort mørkt hår.

Han skulle være iført en sort- eller blåstribet sommerhat, mørkeblå jakke, grønne bukser, sorte sko af mærket Nike og har formentlig skægstubbe. Hans hår stikker ud under hatten.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at man ikke kan komme hans rolle i dødsfaldet nærmere for nuværende.

'Borgere, der ser Sam eller ved hvor han befinder sig skal ringe til politiet på tlf. 114. Borgerne skal ikke selv tage kontakt til ham,' skriver de.

Afspærring hele natten

Midt- og Vestjyllands Politi har efterfølgende sendt endnu en pressemeddelelse ud, hvor de skriver, at der tirsdag aften og natten til onsdag fortsat vil være politi og hjemmeværn til stede ved Lupinens Kvarter, hvor den afdøde blev fundet.

Det har man besluttet, da der skal laves yderligere undersøgelser af findestedet.

B.T. har fulgt sagen siden tirsdag formiddag, hvor politiet har beskrevet dødsfaldet som mistænkeligt.

Omkring kl 16.30 sagde politiet, at man ikke kunne sige noget om dødsfaldet.

»Det er af hensyn til efterforskningen,« lyder det.

B.T. følger sagen

Efterlyste Sam Alimalayeri
Efterlyste Sam Alimalayeri
Vis mere