Fundet af en død mand på en parkeringsplads har søndag holdt politiet travlt beskæftiget i Silkeborg. 

Klokken 8.50 fik de en anmeldelse og lidt i 16 søndag eftermiddag har de afsluttet arbejdet på stedet. 

Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby til B.T. 

Det vides dog stadig ikke, hvad der er dødsårsagen, og derfor er arbejdet med den nu afdøde 80-årige mand ikke slut.

»Vi kan ikke umiddelbart fastslå dødsårsagen, og derfor skal han obduceres i morgen (mandag, red.),« siger Viggo Rækby. 

De pårørende til den 80-årige mand er underrettet om dødsfaldet. 

Midt- og Vestjyllands Politi opfordrer stadig borgere, der mener, at de har set noget, der kunne have politiets interesse i sagen. 

»Hvis man har observeret noget relevant, må man meget gerne kontakte os,« siger Viggo Rækby. 

Det var på en parkeringsplads på Gudenåvej i Silkeborg, at der søndag formiddag blev fundet en død mand. 

Mandag morgen skal manden obduceres, hvor politiet håber at få et klart svar på, hvad dødsårsagen er.