Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

En mand er mandag morgen fundet død i Nuuk, og en kvinde er blevet anholdt og sigtet for drab.

Det skriver KNR.

Man har fundet et våben på stedet, som nu skal undersøges.

»Vi efterforsker det som drab. Der er fundet en kniv på stedet, som vi undersøger som muligt drabsvåben,« siger vagtchef Gideon Quist til KNR.

Hændelsen skete omkring klokken 7.50 i bydelen Nussuaq, og den nu anholdte kvinde kontaktede selv sygehuset for at få en ambulance til stedet. Da den ankom var manden imidlertid død, og kvinden blev efterfølgende anholdt.

Hun vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.