Mand fundet død i Gudenåen
Politiet forventer, at de kommer til at arbejde på stedet det meste af natten.

Politiet forventer, at de kommer til at arbejde på stedet det meste af natten.

En mand er fundet død i Gudenåen ved Tvilumbro nord for Svostrup.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
'Det er endnu for tidligt at sige, om der ligger et kriminelt forhold bag hans død. Det er det, vores undersøgelser nu skal afdække,' skriver politikredsen.
Politikredsen meddelte tidligere mandag, at de undersøgte et mistænkeligt forhold ved Gudenåen på Brovejen nord for Svostrup efter at have modtaget en anmeldelse lidt før klokken 16.30.
Her måtte politiet tilkalde flere ressourcer herunder Søværnets dykkertjeneste.
Politiet forventer, at de kommer til at arbejde på stedet det meste af natten.
Det er for tidligt at sige noget om mandens identitet, oplyser politiet.