En mand er fundet død i en bæk ved  Follerupvej 57 i Fredericia.

Det bekræfter vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Brian Jensen, over for B.T.

»Vi har fundet en mand død. Vi er i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder,« fortæller han.

Vagtchefen kan derfor ikke sige noget om dødsårsagen eller hvorfor manden ligger i bækken.

Dog oplyser vagtchefen senere på dagen, Jørn Lindhardt, at de nogle af de pårørende er blevet underrettet, og at der er tale om en 35-årig mand.

»Retsmedicineren er stadig i gang med sine undersøgelser, og før han er færdig, kan jeg ikke sige noget om dødsårsagen,« siger han.

Politiet har afspærret området, mens de foretager deres undersøgelser.

Opdateres...