En efterlyst mand er lørdag fundet død på en mark ved Hjallerup i Nordjylland.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Manden har været meldt savnet siden 21. november, men først nu har de pårørende vished for, hvad der er hændt den forsvundne.

Der er tale om en 81-årig mand, der blev meldt savnet, da hjemmeplejen besøgte ham. Men i stedet for den ældre mand fandt hjemmeplejen et tomt hjem.

Det fik Nordjyllands Politi til at lede efter ham med hunde, da forventningen fra myndighederne i dagene efter var, at han ville være i live.

Politiet opfordrede også borgere til at lede efter den forsvundne.

Da den 81-årige nu er fundet død, er efterlysningen naturligvis aflyst.

Opdateres..