Landsret går mod byretten og frifinder mand for voldtægt i Ninna Hedeager Olsens seng.

Østre Landsret frifinder en 31-årig mand for at have voldtaget kvinde i teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens (EL) seng.

Byretten valgte ellers i september at idømme ham et års fængsel. I dommen fra byretten lød det, at han havde voldtaget hende, da hun var ude af stand til at modsætte sig.

Men Østre Landsret mener ikke, at kvinden var i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Han var også tiltalt for blufærdighedskrænkelse ved at have taget på Ninna Hedeager Olsen, der også lå i sengen. Det blev han også frifundet for.

Den 31-årige har i sagen nægtet sig skyldig, og han er tydeligt lettet efter dommen, som han dog ikke har kommentarer til.

I løbet af en forårslørdag sidste år havde den tiltalte, borgmesteren og en gruppe andre været til fodboldkamp, inden en fest blev indledt i borgmesterens hjem.

De tog herefter videre på en bar, og fire af dem endte senere hjemme i borgmesterens seng.

Her lå de alle fire og talte, inden de faldt i søvn. Efter kort tid vågnede manden og havde lyst til sex. I løbet af aftenen havde han haft flere samtaler med kvinden, og de havde også kysset.

Derfor var han overbevist om, at hun også havde lyst til ham, har han forklaret i sagen.

B.T. har været i kontakt med Ninna Hedeager Olsens pressechef, der oplyser, at borgmesteren ikke kommer til at udtale sig om sagens afgørelse.

Herunder kan du genoplive B.T.s LIVE-dækning af retssagen:

Andre læser også