Torsdag eftermiddag efterlyste Nordjyllands Politi en 31-årig mand.

Han var kørt hjemmefra i nedtrykt tilstand.

På Facebook bad pårørende om hjælp til at spotte den 31-årige mand og hans bil.

»Hvis man ser den bil et eller andet sted, må man meget gerne kontakte politiet på telefon 114,« lød det fra Nordjyllands Politi.

Torsdag aften kunne politiet fortælle, at manden er blevet fundet i god behold af en patrulje.

De pårørende er underrettet.