En mand er tirsdag aften fløjet til behandling på Rigshospitalet, efter at der udbrød brand i en båd i havnen i Vejle.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Anmeldelsen om branden kom klokken 20.43.
- Branden udviklede en del røg, som drev ind over havnen. Vi afspærrede derfor en del af havneområdet, så folk ikke bevægede sig ind i røgen og for at give redningsberedskabet arbejdsro, siger politiets vagtchef Mads Flansmose.
Han kan ved 22-tiden ikke sige noget nærmere om den tilskadekomnes tilstand.
Branden på båden er slukket.
/ritzau/
Del:
