Da en 31-årig mand fredag hev sin telefon op for at filme et ulykkessted på Rute 26 i Thisted, gik det hurtigt galt.
Det skriver TV Midtvest.
Manden, der var i bil, filmede, da politiet undersøgte et sammenstød mellem to biler på strækningen mellem Thisted V og Thisted N i Jylland.
I forbindelse med uheldet blev fem personer kørt på hospitalet.
En betjent fik øje på den nysgerrige bilist og vinkede ham ind til siden.
Her tog betjenten en narkotest, og det skulle vise sig, at den var positiv.
Og nu står den 31-årige både med en bøde for at filme ulykkesstedet og en sigtelse for at køre i narkopåvirket tilstand.