En mand er faldet cirka 2 meter fra en stige i 15 meters højde på Barmstedt Alle i Middelfart.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland.

- Han har slået sig og er på vej til sygehuset, siger vagtchefen.

Politiet ved ikke mere om mandens tilstand.

Det vides heller ikke, hvorfor han er faldet fra stigen.

TV 2 Fyn skrev tidligere onsdag, at TrekantBrand var til stede med udrykningskøretøjer fra både Fredericia og Middelfart.

Mediet skrev også, at en ambulance var til stede.

RITZAU