Foto: YASSER AL-ZAYYAT

Det var ikke en dansk kvinde, men hendes kæreste, der i februar blev fængslet i Kuwait for sex uden for ægteskabet, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice.

Dansk medier kunne ellers i begyndelsen af februar citere den kuwaitiske avis Al Qabas for, at en dansk kvinde var blevet fængslet for sex med sin kæreste. I ugevis var mystikken om sagen stor, da Udenrigsministeriets Borgerservice hverken fik henvendelser i sagen fra dansk pårørende, der savnede et familiemedlem, eller nye oplysninger om fængslingen via Danmarks generalkonsulat i Kuwait.

Men nu er sagen lukket, fastslår souschef Ole Neustrup ved Udenrigsministeriets Borgerservice.

- De oplysninger, vi har fået, går på, at der på intet tidspunkt har været tilbageholdt en dansk kvinde i Kuwait. Der var presseomtale af en sag, som involverede en dansk kvinde, men i den sag var det en kuwaitisk mand, der var tilbageholdt, siger Ole Neustrup.

- Der er ingen danskere fængslet i Kuwait pt., fastslår han.
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.