Mandag er en 24-årig mand blev varetægtsfængslet i forbindelse med et overfald på Christiania.

Han har ifølge sigtelsen udsat en anden mand for særlig grov vold ved blandt andet at have slået offeret flere gange i hovedet med en cykellås.

Overfaldet skulle være blevet aftalt på forhånd og ført ud i livet med en eller flere medgerningsmænd.

Offeret blev efterladt med flere flænger i hovedbund og ved sit ene øje.

Den sigtede erkendte sig skyldig i dommervagten mandag og var villig til at svare på spørgsmål. Han er i første omgang blevet varetægtsfængslet i 24 dage.

Overfaldet, der fandt sted søndag aften på Christiania, fik da også politiet til at rykke massivt derud.

Søndagens episode kom kun få dage efter et andet brutalt overfald i Pusher Street. Her blev en 20-årig mand overfaldet med spark og knivstik. I den forbindelse blev seks mænd anholdt og kort tid efter løsladt igen. Ifølge B.T.s oplysninger trækker det opgør tråde til rockermiljøet.

B.T. erfarer dog, at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng mellem de to episoder.

Lyt til B.T.s krimipodcast ‘På fersk gerning’ her eller der, hvor du normalt lytter til podcast: