Fører af knallert kørte ud på vej i Grenaa og blev ramt af en bil, oplyste politiet om en ulykke i tirsdags.

Efter en alvorlig ulykke tirsdag i Grenaa er føreren af en knallert afgået ved døden. Det skriver Randers Amtsavis fredag.

Den 34-årige mand kørte ad en cykelsti på Dolmervænget, men derefter fortsatte han ud på Mellemstrupvej, hvor han blev ramt af en bil.

Manden blev kastet af knallerten, som der gik ild i. Flere tililende fik slukket ilden med en pulverslukker, har politiet tidligere oplyst.

Med helikopter blev han fløjet til behandling på Aarhus Universitetshospital, og hans tilstand blev vurderet som kritisk.

/ritzau/