Videoen er leveret af Rasmus Skaftved.

En 56-årig mand har torsdag morgen været ude for en arbejdsulykke i Hobro og er afgået ved døden.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

'Der har været en arbejdsulykke på DS Elcobyg, Hadsundvej i Hobro. En medarbejder har fået en betonstøbeform ned over sig. En 56 årig mand er bragt til Aalborg Universitets Hospital med alvorlig tilskadekomst,' lød det i første omgang fra Nordjyllands Politi.

Politikredsen har senere tilføjet, at manden er afgået ved døden som følge af hans kvæstelser.

'Arbejdsulykke Hobro. Den 56 årige er nu desværre afgået ved døden efter at have pådraget sig alvorlige kvæstelser efter arbejdsulykken. Arbejdstilsynet foretager undersøgelser på stedet efter kl. 0930. De pårørende er underrettet.'

Vagtchefen hos Nordjyllands Politi uddyber over for BT:

»Ulykken skete klokken 07.07, men vi ved ikke, hvordan det er sket. Vi afventer lige nu arbejdstilsynet, der forventes at ankomme klokken 09.30.«

Opdateres...