Mand dømt for voldtægt af 15-årig pige
Politiet understreger, at der er tale om en alvorlig sag, ligesom de er tilfredse med, at den tiltalte er fundet skyldig.

Politiet understreger, at der er tale om en alvorlig sag, ligesom de er tilfredse med, at den tiltalte er fundet skyldig.

Hvad der bare skulle være en venlig tjeneste udviklede sig særdeles dramatisk.
En 15-årig pige troede, at en 21-årig mand ville hjælpe hende, men i stedet tog han hende med til sit sommerhus, hvorefter han voldtog hende.
Det har retten i Horsens slået fast mandag. manden blev idømt fængsel i 1 år og tre måneder for voldtægten i et sommerhus ved Juelsminde 12. juli 2025.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse.
Politikredsen oplyser, at de to parter ikke kendte hinanden på forhånd, men at pigen var blevet tilbudt hjælp af manden, da hendes telefon var løbet tør for strøm under havnefesten i Juelsminde.
Derfor tog pigen med den 21-årige mand med i sommerhuset, hvor overgrebet fandt sted.
Ifølge politiet anmeldte pigen voldtægten kort tid efter, og den 21-årige mand blev sigtet og anholdt i sagen næste morgen.
»Det er en alvorlig sag, hvor en ung pige er blevet udsat for voldtægt.«
»Jeg er tilfreds med, at retten har fundet den tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet,« siger specialanklager Claus Guldbrand fra anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.
Retten fandt ikke, at den tiltalte havde sikret sig, at han havde pigens samtykke til at gennemføre samleje.
Den dømte mand tager sig nu betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.