Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Omkring 4000 filer med børneporno.
Det er en 52-årig mand i denne uge blevet dømt for at være i besiddelse af. I filerne optrådte blandt andre en tidligere kollegas datter.
Og det kostede ham 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste, skriver JydskeVestkysten.
Retten i Kolding fandt den 52-årige mand skyldig i besiddelse af 3846 billeder og 57 videoer med børneporno på sin computer og eksterne harddisk.
Blandt de optrædende på filerne var altså en tidligere kollega, hvor man kunne se kvindens bagdel, kvinden uden eller kun med lidt tøj og desuden op mellem hendes ben.
Ifølge JydskeVestkysten fremgår det i anklageskriftet, at optagelserne er lavet på et kamera, han havde gemt på et toilet. Altså på et ikketilgængeligt sted. Billederne var fra kollagens private billedarkiv fra 2015, som den 52-årig mand havde skaffet uden samtykke.
»Jeg tog et USB-stik fra hendes computer på arbejde, uden at hun så det. Hun gik ud for at handle og lod computeren stå, og i et skørt moment tog jeg USB-stikket og tømte nogle mapper hurtigt på min egen computer. Jeg havde set hendes billeder konstant, der kørte på hendes pauseskærm,« sagde den 52-årige mand, skriver JydskeVestkysten.
Derudover havde han fotos på computeren af den tidligere kollegas datter uden tøj på.
Koldingenseren sagde ikke dommen imod, og erkendte, at han havde downloadet billeder og videoer fra nettet. Dog påstod han, at han ikke var klar over, at han også havde fotos af kollegaens datter.
Retten i Kolding besluttede, at han – foruden den betingede fængselsdom og samfundstjenesten – skal betale 5000 kroner i erstatning til kollegaens datter. Både computer og eksterne harddisk blev konfiskeret.