En mand afgik ved døden efter en alvorlig færdselsulykke i Lille Skensved nordvest for Køge fredag eftermiddag.

Nu er der nyt i sagen.

I døgnrapporten skriver Midt- og Vestsjællands Politi, at den afdøde mand er blevet identificeret, og at de pårørende nu er underrettet.

Den afdøde er en 33-årig litauisk mand.

Han var føreren af en personbil, som kom over i den forkerte vejbane og kolliderede med en modkørende lastbil.

Der var ingen andre i bilen, da ulykken skete, og lastbilchaufføren kom ikke noget til.

Politiet fik meldingen om ulykken fredag kl. 12.49.