En ældre mand er onsdag eftermiddag død i en ulykke i Jystrup.
Det skriver sn.dk
Avisen har talt med vagchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, som forklarer, at manden blev ramt af et tog.
»Der er et mindre tog, som man bruger til reparationer, der er kørt over en person med lav hastighed. Personen falder og slår hovedet ned i nogle brosten og er senere afgået ved døden,« fortæller vagtchef Boye Rasmussen.
Den afdøde er en mand på 89 år.
Hans pårørende er underrettet.
Ulykken skete på Skjoldenæsvej tæt på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, og politiet modtog anmeldelsen klokken 14.32.
Del: