En mand er afgået ved døden i en brand i Mølleparken i Nyborg. 

Det oplyser Fyns Politi. 

Politiet fik søndag 13.28 en anmeldelse om en brand i et rækkehus i Mølleparken i Nyborg, hvor brandvæsnet var hurtigt fremme og fik reddet en 43-årig mand ud af det brændende hus. 

Manden døde kort efter. De pårørende er underrettet. 

Nærmere undersøgelser skal nu klarlægge årsagen til branden.