Rettelse: Manden var 51 år

En 51-årig mand er afgået ved døden, efter at være faldet ned i en gylletank på Mors.

Det oplyser Simon Stage, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, til TV 2.

Ulykken er sket ved biogasanlægget ved Limfjordens Bioenergi nord for Redsted på Mors.

Den 51-årige var livløs, da myndighederne ankom.

De pårørende er underrettet.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen fortæller til Ritzau, at den afdøde var smed.

»Han var ude for at reparere en gylletank. I den forbindelse mister han bevidstheden og falder ned i gylletanken,« siger vagtchefen.

Politiet blev alarmeret klokken 08.21, og der blev tilkaldt redning til stedet, men det var ikke muligt at redde mandens liv.

De pårørende er underrettet.

Da der er tale om en arbejdsulykke, skal både politiet og Arbejdstilsynet undersøge ulykken.

/ritzau/