Den 77-årige mand, der lørdag formiddag kørte i havnen i Hirtshals i sin bil, er afgået ved døden.

Det oplyser Nordjyllands Politi til Nordjyske og til BT.

Ulykken skete lørdag formiddag omkring klokken 09. Det var en passager fra færgen til Norge, der så ulykken og alarmerede politiet.

Det lykkedes redningsmandskab at få manden ud af bilen, men han var i kritisk tilstand, da han blev bragt til hospitalet.

Trods lægernes indsats lykkedes der dog ikke at redde den 77-åriges liv. Han afgik ved døden søndag klokken 15.35

Politiet ved ikke, hvad ulykken skyldes. Det var ikke muligt at afhøre den 77-årige efter ulykken, men alligevel vil politiet forsøge at klarlægge de nærmere omstændigheder.

»Vi prøver at efterforske os frem til, hvad der er sket«, siger vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi til BT. 

Da ulykken skete, var der først frygt for, at der var andre passagerer med i bilen. Derfor blev dykkere indsat for at se, om man kunne finde flere personer. Der blev dog ikke fundet andre, og ifølge politiet tyder intet på, at der var andre passagerer i bilen.

Mandens kone blev informeret om ulykken lørdag.