En mand er afgået ved døden efter en arbejdsulykke, hvor han blev klemt.

Det fortæller vagtchefen fra Københavns Politi til B.T.

»Vi får anmeldelsen klokken 15.36,« forklarer vagtchefen.

Ulykken skete på Amager, hvor manden var i gang med at udføre sit arbejde.

Han ender med at blive fastklemt mellem en betonklods og en gravko.

»Der blev sendt ambulancer, læger og politi. Da vi kommer frem, bliver han frigjort, og lægen konkluderer ham død på stedet.«

»Arbejdstilsynet har været derude, og de er i gang med at undersøge, hvordan det kunne ske,« siger vagtchefen.

Manden er identificeret, og de pårørende er underrettet.