En 55-årig mand har natten til onsdag mistet livet under en brand i Gilleleje.

Ifølge Gribskovavisen.dk er manden formentlig død af røgforgiftning efter en mindre køkkenbrand. Han havde været død i flere timer, da brandfolkene nåede frem.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Branden blev først opdaget onsdag formiddag, men da var ilden allerede gået ud, formentlig som følge af iltmangel. Branden opstod i et lille anneks på omkring 20 kvadratmeter, hvor den 55-årige boede til leje.

Den præcise brandårsag skal nu opklares af politiets teknikere, skriver Gribskovavisen.dk.

BNB