Mand blev fastklemt af kran under tømning af skrald
Der er anmeldt en arbejdsulykke, hvor en mand blev fastklemt, mens han brugte en kran til tømning af skrald.
Der er anmeldt en arbejdsulykke, hvor en mand blev fastklemt, mens han brugte en kran til tømning af skrald.
En mand har torsdag morgen været involveret i en arbejdsulykke på vejen Kongedybet på Amagerbro i København.
Ulykken fandt sted, i forbindelse med at manden skulle tømme noget skrald med en kran.
- Og så er han på en eller anden måde selv blevet fanget af kranen, siger vagtchef Anette Ostenfeldt fra Københavns Politi.
Da politiet fik anmeldelsen klokken 08.31, var det meldingen, at manden ikke var kommet til skade.
Politiet og brandvæsenet kørte derfor til adressen for at hjælpe manden fri, og efterfølgende er han blevet kørt til hospitalet til undersøgelse for mulige skader på ben og/eller bækken.
Knap en time efter anmeldelsen er politiet fortsat på ulykkesstedet.
Politiet har orienteret Arbejdstilsynet om hændelsen, oplyser vagtchefen.
RITZAU