Fyns politi har anholdt en 17-årig mand, i forbindelse med et skyderi tirsdag aften.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Klokken 21.13 fik politiet en anmeldelse om, at der var hørt skud på Strandvejen i bydelen Seden i Odense.

Politiet oplyser, at den første patrulje der nåede frem til stedet anholdte den 17-årige mand.

Ingen kom til skade, i forbindelse med skyderiet.

Nu undersøger politiet om skudsagen hænger sammen med to hændelser, hvor der blev sprængt kanonslag forskellige steder i Odense.

Det oplyser vicepolitiinspektør Claus Andkjær.

Politiet tror ikke, at skudsagen er en del af en bandekonflikt.

De oplyser, at de anser det for at være »relateret til en konkret konflikt i det kriminelle miljø«

Derudover siger han at politiet har iværksat en tryghedsskabende indsats i området.