Konflikten mellem flere af storbyens bander var formentlig baggrund for et knivstikkeri i København.

En mistænkt i sagen om et knivstikker på Åboulevarden i København er nu blevet anholdt.

Manden blev taget torsdag af Københavns Politis bandeafdeling, OC, og han fremstilles fredag i grundlovsforhør sigtet for drabsforsøg.

Det var en aften i slutningen af september, at en 25-årig mand blev stukket ned, da han sad i en Fiat Uno.

En Ford Mondeo med omkring fire mænd kørte op på siden af bilen. En af dem steg ud og stak en kniv ind i Unoen, så den 25-årige blev ramt i ansigtet, brystet og på armene.

En 21-årig mand nu er anholdt, mens politiet fortsætter jagten på de øvrige, der den aften sad i Mondeoen.

Manden har ifølge kilder hos politiet tilknytning til Blågårds Plads.

Knivstikkeriet er efter alt at dømme en del af konflikten mellem flere forskellige grupperinger i København, da offeret har et familiemedlem, der sættes i forbindelse med Værebrogrupperingen, VHK.

/ritzau/