En mand er mandag aften afgået ved døden efter en tragisk ulykke.

Ulykken er sket vest for Skive.

Det oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi til B.T.

»Han er kommet i klemme mellem to landbrugsvogne i forbindelse med flytning af noget brænde,« siger vagtchefen.

Politiet er nu ved at undersøge, hvordan det kunne ske med lidt teknisk assistance, men alt tyder altså på en tragisk ulykke.

Ulykken er sket på privatejendom, så Arbejdstilsynet har ikke været involveret i sagen.

Anmeldelsen kom ind klokken 17.40 mandag, og den nærmeste familie er underrettet.

Der var ikke andre impliceret i ulykken.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om mandens alder.