Lyt til artiklen

Mai-Britt har snart været efterlyst i et døgn.

Hun forlod sit hjem i Stenlille lørdag, og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi leder stadig efter hende.

»Hun er blevet set på forskellige togstationer. Hun rejser rundt, og sidste gang nogen har set hende er på Roskilde Station,« forklarer vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

66-årig Mai-Britt lider af demens, og det er ikke noget nyt, at hun godt kan rejse lidt rundt på egen hånd.

»Men nu har hun været ude hele natten, så vi vil gerne vide, at hun har det godt,« forklarer vagtchefen.

Mai-Britt er cirka 160 centimeter høj. Hun er iført en sort trøje og cowboybukser og medbragte en rollator.

»Man skal kontakte 1-1-4, hvis man ser hende. Vi vil gerne vide, om hun har det godt,« tilføjer vagtchefen.