Madspildsorganisationen Stop Spild Lokalt har haft sit årlige uanmeldte kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen i 7 ud af 35 madudleveringssteder.

Her fandt styrelsen flere forhold alvorlige.

Flere forhold kunne i værste fald risikere at gøre kunder syge. Det skyldes ifølge Fødevarestyrelsen, at kunder har kunnet få varer med hjem, der har overskredet "sidste anvendelsesdato".

Et sted i Odense er et udleveringssted blevet midlertidig lukket, indtil problemerne er rettet, skriver TV 2.