Peter Lundins nye kone giver sin version af forholdet med massemorderen på forældrehjemmeside.

Det kan være svært for de fleste danskere at forstå, hvordan man kan finde på at gifte sig med en mand, som har slået sin mor, sin kæreste og dennes to små drenge ihjel.

Det har Peter Lundins nye kone, 26-årige Betinna, som fornyelig blev gift med massemorderen, en forklaring på.

Det skriver ekstrabladet.dk.

På den offentligt tilgængelige hjemmeside for forældre, baby.dk, forklarer Betinna, at hun i højere grad stoler på Kriminalforsogens og Peter Lundins psykologs vurderinger af hende nye mand end mediernes fremstilling af ham.

- Jeg tror min sikkerhed bunder i at jeg vælger ikke at tænke på den fremstilling han får i medierne, men derimod den fremstilling han får indenfor kriminalforsorgen og hans psykolog, skriver Betinna på baby.dk.

LÆS MERE:
- Jeg tror på at der er godt i alle mennesker samt at alle mennesker kan forandre sig til det bedre, skriver hun på baby.dk

På hjemmesiden forklarer Betinna, hvordan forholdet kom i stand.

- Jeg valgte at lære ham at kende, og vi byggede et venskab op, som jo så siden hen udviklede sig. Jeg valgte at give ham en chance og prøve at finde ud af, hvilken person han i virkeligheden er. Hvilket trods hans fortid er en dejlig person, skriver hun på baby.dk

Ifølge Ekstra Bladet fik Betinna første gang interesse for 40-årige Peter Lundin, da hun skrev en opgave om ham på handelsskolen i faget Psykologi.

Allerede på det tidspunkt overvejede hun at kontakte ham, men det blev aldrig til noget.

Nogle år efter fandt hun opgaven frem og valgte at få stillet sin nysgerrighed.