Opdateret: Vejen er farbar igen og begge vognbaner er åbnet, skriver politiet i en opdatering.

Der er tirsdag ved middagstid sket et færdselsuheld øst for Aalborg.

Nærmere bestemt mellem Klarup og Storvorde på Egensevej.

Det skriver Nordjyllands Politi på X.

Som følge af uheldet er vejen lukket i begge retninger.

Politiet opfordrer til, at bilister benytter Vandværksvej i stedet for.