Tabet af datteren Louisa har været et hårdt slag for Helle Vesterager Jespersen, og derfor har lillesøsteren Silke nu startet en indsamling til fordel for moderen.

Kort før jul sidste år fik hun den værste besked, en forælder kan få:

Hendes datter var blevet dræbt, mens hun var på ferie i Marokko.

Og ikke nok med, at Helle Vesterager Jespersen mistede et barn.

Helle Vesterager Jespersen med sin datter, den terrordræbte Louisa Vesterager Jespersen.
Helle Vesterager Jespersen med sin datter, den terrordræbte Louisa Vesterager Jespersen. Foto: Privatfoto
Vis mere

Datteren, den 24-årige Louisa Vesterager Jespersen og hendes norske veninde Maren Ueland, var tilmed blevet dræbt på bastialsk vis af en gruppe terrorister i Atlasbjergene.

Her otte måneder efter kæmper de pårørende stadig med sorgen og savnet.

Især moderen har det svært, fortæller Louisas lillesøster, Silke Vesterager Jespersen, som derfor nu sammen med sin søster og bedstemor har startet indsamlingen til moderen.

'Vi samler ind, fordi vi vil give hende lidt glæde i livet, så alting ikke kun er trist og gråt. Hun har brug for at gøre noget, så hun får det bedre,' skriver Silke Vestergaard Jespersen i en sms til B.T.

Norske Maren Ueland (tv.) og Louisa Vesterager Jespersen (th.) blev fundet dræbt den 17. december i Marokko. Foto: Facebook.
Norske Maren Ueland (tv.) og Louisa Vesterager Jespersen (th.) blev fundet dræbt den 17. december i Marokko. Foto: Facebook. Foto: Alex Luka Ladime
Vis mere

Midt i juli blev de tre gerningsmænd dømt til døden i retten i Salé i Marokko.

»Det giver os noget retfærdighed til vores døtre, at det er sådan, at når de dræber folk, så får de selv samme tur,« sagde Louisas mor, Helle Vesterager Jespersen, ved den lejlighed til TV2 og tilføjede:

»Det vigtigste for mig er retfærdighed for pigerne og for os.«

Familien havde krævet en erstatning på syv millioner kroner af den marokkanske stat for dens moralske ansvar i forbrydelsen.

Blomster og billeder til minde om 24-årige Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige Maren Ueland foran Københavns Rådhus i januar.
Blomster og billeder til minde om 24-årige Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige Maren Ueland foran Københavns Rådhus i januar. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Et krav, som retten ikke efterkom.

Helle Vesterager Jespersen sagde i den forbindelse til TV2, at den marokkanske stat efter hendes mening kunne have gjort mere for at forhindre de grusomme drab.

Efter bisættelsen blev Louisas aske spredt ud over Vejle Fjord.

I et opslag på mindesiden In Memory of Louisa Vesterager Jespersen på Facebook fortæller hendes lillesøster, at familien med indsamlingen håber at gøre tilværelsen mere tålelig for moderen.

Silke Vesterager Jespersen samler ind til sin mor.
Silke Vesterager Jespersen samler ind til sin mor. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Det sværeste er den måde, min storesøster mistede livet på. Vi savner hende og græder faktisk hver dag.«

Ud over de tre dødsdomme blev 21 andre dømt i sagen for deres medvirken til dobbeltdrabet.

En mand blev idømt fængsel på livstid, mens 20 andre fik mellem fem og 25 års fængsel.

Silke Vesterager Jespersen har fået godkendt indsamlingen af Indsamlingsnævnet. Læs mere om indsamlingen her.