En lokalpolitiker er blevet dømt 40 dages betinget fængsel for at have haft en seksuelt forhold til sin steddatter.

Det er anden gang, politikeren er blevet dømt i sagen.

Denne gang var det Østre Landsret, der stadfæstede en byretsdom fra tidligere på året. Denne gang er dommen dog gjort betinget med 60 timers samfundstjeneste.

Det skriver mx.dk.

Politikeren var tiltalt for flere forhold mod sin tidligere steddatter. Blandt andet et tilfælde af voldtægt i efteråret 2013, hvor han angiveligt med vold eller trussel om vold tiltvang sig samleje med sin eks-kærestes datter.

Han var også tiltalt for et tilfælde af anden kønslig omgang end samleje nogle måneder tidligere samt flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse.

Manden havde et forhold til pigens mor fra 2007 til 2012, men fremhævede selv i retten, at de ikke længere var sammen, da han indledte et forhold til hendes datter.

I både byretten og landsretten blev politikeren frikendt for voldtægt, men fandt alligevel, at der var en stedfaderlig relation mellem parterne, og derfor blev manden dømt.

Forholdet mellem den midaldrende politiker og den 17-årige pige havde stået på et års tid, men blev først politianmeldt, da pigens mor opdagede forholdet.

Der er navneforbud i sagen.