Når fire personer, der i 2010 blev anholdt for at planlægge et voldsomt terrorangreb på Jyllands-Posten, lørdag bliver løsladt, vil efterretningstjenesterne holde skarpt øje med dem.

Det vurderer tidligere operativ chef i PET, Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen.

»Det håb, man altid har under strafafsoning, om at kunne resocialisere og antiradikalisere dem, det kan man godt droppe. Og så er der kun koldt og kynisk ét tilbage at gøre: Det er, at de pågældende bliver gjort til genstand for en massiv overvågning, der kan forhindre dem i et gennemføre eventuelle nye handlinger,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

De dømte er ifølge Ekstra Bladets oplysninger om deres afsoning umiddelbart ikke slået ind på en ny vej.

En har forsøgt at radikalisere sine medfanger, flere har truet med drab og terror, og for tos vedkommende vurderer den svenske kriminalforsorg, at risikoen for ny kriminalitet er høj.

Chef for terrorforskning ved den svenske Försvarshögskolen Magnus Ranstorp fortæller, at der i Sverige ikke reelt er et resocialiseringsprogram eller antiradikaliseringsforløb for løsladte terrordømte eller radikaliserede syrienkrigere.

Og det er et problem over det meste af Europa.

»Vi er på fosterstadiet, når det kommer til at have et system, der kan håndtere disse mennesker, når de bliver løsladt,« siger Magnus Ranstorp.

Ifølge Ranstorp er det problematisk, da 1500 dømte terrorister og syrienkrigere står til at blive løsladt i Europa alene i 2019.

»Det kan gøre mig helt ophidset. Hvorfor er der ikke et rehabiliteringsprogram for disse mennesker, så de bliver mindre farlige? Vi bliver nødt til at have programmer, hvor vi har kontakt til disse personer og kan forsøge at gøre dem mindre voldelige,« siger han.

En løsning kunne ifølge ham være prøveløsladelser på betingelse af deltagelse i programmer, der kan mindske de løsladtes voldsparathed og arbejde med deres holdninger.

»Man skal ikke være hjernekirurg for at vide, at det er bedre at have kontakt til de her mennesker end ikke at have. Det hjælper ikke noget med hårdere straffe, for de vil komme ud af fængslet på et tidspunkt. Det er allerede begyndt, og der vil kun komme flere ud,« siger Magnus Ranstorp.

/ritzau/